Handelsbetingelser

Shark Gaming Systems A/S
Naverland 6
2600 Glostrup
Tlf: +45 7734 2776
CVR: 34453780

Følgende betingelser omfatter privat forbruger online handel på Sharkgaming.dk, samt handel i butik på virksomhedens butiksadresse, hvor der forekommer en transaktion mellem køber og Virksomheden på varer, som Virksomheden forhandler.

Samt politikker og indhold som vises på websiden, andet digitale og/eller fysiske marketingsmedier.

For erhvervskunder henvises der til Sharkgaming.dk/erhverv

1. Priser og betalingsmuligheder

Alle priser er opgivet i DKK (Danske Kroner), er inklusiv 25% moms og eksklusiv eventuel fragt.
Shark Gaming kan lancere kampagner hvori fragt kan være uden omkostninger. Der henvises til den enkelte kampagne i disse tilfælde.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) Vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

2) Indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

3) Udløbsperioden for reservationen kan vare op til 179 dage, alt efter hvilken bank du har og din aftale med din bank.

Hos Shark Gaming har du mulighed for at betale med:

  • Dankort:
  • Visa/Dankort
  • MasterCard
  • Maestro
  • Visa
  • MobilePay
  • Bankoverførsel
  • Santander Bank
  • Viabill

Vi acceptere ikke kort udstedt i USA eller Canada.

Ved betaling i butik gør vi opmærksom på at vi følger LBK nr 316 (hvidvaskloven) § 5 og ændring L 94 der siger at vi ikke må tage imod kontantbetalinger på 15.000DKK eller derover.

Ved Bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs her hvorfor Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først, når varerne sendes fra Shark Gaming. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end hvad der er godkendt på endelige faktura.

Betaling med finansiering gennem Santander bank For betingelser for brug af finansiering gennem Santander bank henvises der til santanderconsumer.dk Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om finansiering.
Vær opmærksom på at ved manglende godkendelse eller underskrivelse af kontrakt med Santander Bank, efter 12 dage fra købstidspunktet, vil ordre blive automatisk annulleret.

ViaBill: Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. Læs mere her: www.viabill.com/kredit. Alle betalingsmuligheder kan vælges i forbindelse med en bestilling på websiden. Det kun muligt at vælge én betalingsmulighed ved bestilling.

2. Levering og forsinkelser

Forventet leveringstid fremgår altid på websiden ud fra de enkelte varer og produkter. Har du bestilt mere end én vare, kan vi vælge at splitte leveringen op i flere dele med varierende leveringstidspunkter.

Du kan kun blive opkrævet for én levering, pr. ordre., også hvis vi vælger at dele leveringen op.

Shark Gaming benytter sig af PostNord som leverandører af almene forsendelser. Alle pakker bestilt med PostNord levering, kan spores gennem PostNord. Leveringsomkostninger er variable og ændres alt efter; produkt, antal af varer, leveringsadresse m.v. og vil fremgå på din bestilling og ordrebekræftelsen:

  • PostNord Pakkeshop 1-3 dage (Dette er eksklusiv computerens produktionstid). Fra 79,00 – 209,00 DKK
  • PostNord Hjemmelevering 1-3 dage (Dette er eksklusiv computerens produktionstid). Fra 79,00 – 999,00 DKK
  • Afhentning på Naverland 6, 2600 Glostrup 0,00

Hvis varer ikke er afhentet på Naverland 6 inden for 14 dage forholder vi os retten til at annullere ordren.
Hvis en levering bliver forsinket, så får du besked, så snart Shark Gaming er informeret herom. Skulle en levering blive forsinket uden for rimelige grænser, hvor vi ikke er informeret, eller har informeret dig herom, så kontakt vores kundesupport.

Shark Gaming er ikke erstatningspligtig, hvis der ved bestilling er angivet forkert leveringsadresse, hvor dette har medført bortkomst af forsendelse.

Reelle leveringstid kan variere. For Pc’er og Bærbare henviser vi altid til produktionstiden, som det fremgår på websiden, dertil lægges der leveringstid oven i, alt afhængig af valgte leveringsform.

For salgsvarer afhænger leveringstid på, om vi har pågældende salgsvarer på lager.

Skulle vi mod forventning ikke kunne levere inden for leveringstiden, bliver du informeret herom. Grundet periodevis stor efterspørgsel på hardware, kan reelle leveringstid variere i store omfang.

Vi forklarer om efterspørgslen her. Ved lang leveringstid grundet varemangel på få enkelte dele, men hvor resterende dele er på lager, kan vi tilbyde et skifte af den manglende del eller dele ud, med en tilsvarende på-lager del eller dele - i disse tilfælde vil du blive kontaktet for accept og info herom.

3. Afbestillinger

Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, så benyt vores kontaktinfo.

Afbestillinger for bestillingen lagt gennem vores konfigurator, bør ske skriftligt så hurtigt som muligt og senest dagen efter ordren er lagt inden kl. 8.00.

Afbestillinger af salgsvarer, bør s ke inden kl. 14:00. For ordre af salgsvare lagt efter kl. 14:00 skal afbestillingen ske hurtigst muligt, senest dagen efter ordren er lagt, inden kl. 14:00.

3.1. Afbestilling af hasteordre

Har du bestilt en konfigurerbar Pc eller Bærbar med hasteordre, men ønsker afbestilling skal dette meldes til os så hurtigt som muligt.
Er en konfigurerbar Pc eller Bærbar allerede færdiggjort i produktion, grundet hasteordre, ophøres fortrydelsesretten på ydelsen for hasteordre.

4. Forbehold for konfigurerbar Pc’er og Bærbar

En konfigurerbar Pc eller Bærbar er en samling af: flere hardware dele, operativsystem (hvis tilkøbt), samt emballagekasse her-i-blandt flamingo eller andet formstøbt intern indpakning og skal anses som et samlet produkt for sig selv.

Et ikke aktiveret operativsystem er altid installeret i produktet, så vi kan køre test af hardware inden de forsendes.

Ved reparationsskift af enkelte hardware-dele i produktet fornyes reklamationsretten kun for udskiftet del eller dele. Garantien for samlet produkt fornyes ikke ved reparation.

Eventuelle puder, som fragtes inde i Pc’er, anses ikke som en del af produktet. Eventuelle puder skal fjernes, inden produktet tages i brug. Forglemmelse af dette, efter at et produkt er taget i brug, anses som en misligholdelse af produktet.

5. Reklamation og Garanti

Som kunde hos os, gælder købelovens regler for varekøb, når du handler hos os som forbruger, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret på ydelser.

Er du ikke tilfreds med ydelsen, kan du naturligvis kontakte os på 77 34 27 76 eller kontakt@sharkgaming.dk. Dette omfatter, at du på varekøb har 24 måneders reklamationsret, som er gældende fra datoen varerne modtages (leveringsdato).

Ved køb af flere varer gælder datoen fra, hvor sidste vare i ordren modtages. For fejl eller mangler gælder reklamationsrettens formodning om fejl ved levering inden for 12 måneder fra leveringsdato. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Shark Gaming giver udover den almindelig købelovs-reklamationsret, 24 måneders garanti på Pc’er og Bærbare samlet af Shark Gaming. Garantien er gældende fra leveringsdato. Det er muligt at tilkøbe udvidet garantiperiode op til maks. 3 år gældende fra leveringsdato.

For salgsvarer, som ikke produceres eller samles af Shark Gaming, gælder almindelig reklamationsret. Dette inkluderer salgsvarer med Shark Gamings logo, medmindre andet serviceydelse er tilkøbt salgsvarer.

Bemærk at coilwhine på hardware både solgt løst og i configurbare computere ikke er dækket af reklamationsretten.

5.1. Shark Gamings garanti på Pc’er og Bærbare

For benyttelse af garantien af Pc’er og bærbare samlet/produceret hos Shark Gaming gælder følgende:

  • Produktet er blevet forbrugt ved almindelig slitage af hardware og/eller hardware-dele.
  • Det er kun hardware og hardware-dele, som var en del af originalt køb, og som det fremstår i original faktura, der er dækket under Shark Gamings garanti.
  • At operativsystemet (Windows, IOS, Android) er opdateret og ikke er blevet ændret gennem tredjeparts programmer.
  • Garanti på operativsystem gælder kun, hvis dette er tilvalgt i originalt køb
  • Garanti på operativsystem gælder ikke ved bortkomst af aktiveringskode for operativsystem efter leveringsdato.
  • Kundesupport kan i nogle tilfælde være behjælpelig med at finde aktiveringskoden igen ved bortkomst.
  • Garantien dækker ikke over andet software udover operativsystemet (hvis operativsystem er tilkøbt).
  • Garantien dækker ikke for batterier i produkt; her gælder almindelig reklamationsret.
  • Garantien omfatter reparation og service af produktet og dens originale hardware, som fejler inden for garantiperioden.
  • Her tilhører afstøvning, re-installation af OS, fejlfinding, formatering af opbevaringsdrev, samt udbedring af hardware-fejl.
  • Skiftes en del eller flere dele i forbindelse med en reklamation-/garantisag, har de(n) udskiftede del eller dele 24 måneder reklamation fra datoen, du modtager produktet tilbage.

5.2. Garanti ved skift af hardware inden for garantiperioden

Du kan som kunde selv montere nyt hardware i produktet uden at miste garantien, med visse forbehold:

  • Nyt hardware monteret i produkt tilføjes ikke til garantien, men skal anses som et produkt i produkt.
  • Du står som kunde til ansvar for, at montering gennemført af dig selv, er i overensstemmelse med de guidelines, som beskrevet for hardware montering. Ved skader påført gennem montering af nyt hardware, bortfalder reklamation og garantien på produktet som beskrevet i punkt 5.3
  • Shark Gaming tilbyder servicen at montere nyt hardware i produkter købt hos os inden for 1 år fra leveringsdato via indsendelse til vores reparationscenter.
  • Såfremt nyt hardware til montering er købt gennem Shark Gaming.
  • Nyt hardware monteret gennem denne service, udvider ikke garantiperioden fra monteringsdato på originale produkt.
  • For pågældende ny-monteret hardware gælder de 24 måneders reklamationsret fra datoen, du modtager produktet tilbage.
  • Denne service/ydelse er uden betaling. For montering af nyt hardware efter 1 år gælder standardgebyr på teknikertimer.
  • For at benytte denne service brug dette link.

5.3. Reklamation og garanti dækker ikke fejl, som skyldes, at:

  • Produktet/varen er blevet misligholdt, fx gennem fysiske skade, nikotinrøg, væskeskader eller ved fjernelse af serienummer klistermærker på hardware.
  • Produktets hardware fejler grundet overclocking eller andre personlige indstillinger af hardware.
  • Produktets hardware fejler grundet dine indstillinger af køle-elementer (”kølehoved”, ”Blæser”, ”Fans”, ”Pumps”), der muligt kan føre til overophedning.
  • Der er installeret software, som gør, at produktet fejler. Og hvis produktet fejler på baggrund af skift af hardware gjort på dit eget initiativ.

6. Shark VIP Kundeklub

Som Shark VIP Kundeklub medlem kan du nyde godt af følgende fordele:

  • Medlemsrabatter på udvalgte varer.
  • Udvidet garanti og returret.

Den udvidede garanti forlænger garantien med 12 måneder udover de vanlige 24 måneders garanti, til en garantiperiode af 36 måneder i alt og er kun gældende for Shark Gaming stationære PC´er.

Den udvidet returret forlænger fortrydelsesretten fra 14 dage til 30 dage og er gældende fra modtagelsesdatoen varen modtages og gælder alle produkter købt hos Shark Gaming Systems A/S.

Det er et krav at man er Shark VIP Kundeklubsmedlem for at ovenstående fordele gør sig gældende. For at være Shark VIP Kundeklubmedlem, skal du have en Shark VIP Kundeklubkonto som oprettes på https://sharkgaming.dk/customer/account/login, samt skal være tilmeldt Shark Gamings e-mailliste.

Hvis du på noget tidspunkt i den periode hvor den udvidet garanti, efter 24 måneder fra modtagelsesdatoen er gældende, lukker din kundeklubkonto eller framelder dig e-maillisten, så bortfalder den udvidet garanti.

Ligeledes gælder kundeklubsfordelene kun for produkter der er købt imens man er VIP medlem. Så produkter købt før ens VIP medlemsskab har IKKE udvidet returret og udvidet garanti.

7. Benyttelse af Reklamation/Garanti

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder, efter at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Skulle det ske at produktet ved modtagelse har en tydelig fragtskade opfordre vi til, at dette meldes skriftligt til os, så hurtigt som muligt eller inden for 24 timer.

Dette letter bevisbyrden for, at skaden er sket under transporten betydeligt. Dokumentation i form af billeder udbedes ved modtagelse af et fragtskadet produkt.

Herunder både af emballage og skaden på produkt. Bliver en fragtskade meldt for sent risikerer Du, at reklamationen/garantien bortfalder og at skulle betale reparationen af denne selv.

Reklamationsretten/garantien vil herefter frafalde og kun de(n) nye ombyttede del eller dele til potentiel reparation vil have 24 måneders reklamationsret.

For at oprette en reklamation-/reparationssag brug følgende link.

Du vil herefter modtage en bekræftelse på sagen, hvor vi vil sende en returfragtlabel med tilhørende sagsnummer som reference.

Vælger du at indlevere selv eller bruge andet levering, er det vigtigt at sagsnummer fremstår tydeligt sammen med din indsendelse. Produktet/Varen sendes eller leveres til:

  • Shark Gaming System A/S
  • Naverland 6
  • 2600 Glostrup

 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. For at vi bedst muligt kan behandle din sag, opfordrer vi til, at du altid kontakter os inden du sender varen ind til reklamationsbehandling.
 Skulle vi modtage en reklamations-/reparationssag uden nødvendige informationer, kan vi ikke garantere for rette behandling af sag.

Ved indsendelse af reklamations/reparations-sager bedes du oplyse, hvilke fejl der fremkommer, hvornår de fremkommer, og hvilke aktiviteter der blev udført umiddelbart inden fejlforekomsten, samt hvilke skridt du allerede har taget for at løse problemet.

7.1. Fraskrivelse af ansvar

Shark Gaming tager ikke ansvar for fragtskader, der sker ved forsendelse af computere i forbindelse med fortrydelse, reklamation og lign.. Ved indsendelse af en vare i forbindelse med reklamation bedes du pakke varen forsvarligt ind.

Vi anbefaler at du bruger den originale emballagekasse med det medfølgende formstøbte flamingo og indre skum pude som kom med computeren samt en ydre fragt-kasse med fyld.

Her kan du læse mere om forsvarlig indpakning af computere.

En selvforskyldt fejl er ikke defineret som en reklamation/garanti-sag, som beskrevet i punkt 5.3. En reklamation kan blive afvist, hvis en tekniker skulle bedømme produktet værende misligholdt.

Bedømmes en fejl på et produkt som værende selvforskyldt, samt det er muligt for Shark Gaming at yde service for at udbedre fejlen, tilbydes du valgmuligheden for dette, inden en reparation påbegyndes.

Vi vil altid informere dig som forbruger om den mulige løsning og vil først ved din accept af reparation og prissætning på dette begynde reparationen.

Standardgebyr pr. påbegyndt teknikertime: 999,-. Eksklusiv omkostninger for dele nødvendig for reparationen.

Vi anbefaler, at du tager backup af din data, før indsendelse af produkter til reparation.

Da re-installation af operativsystem, eller skift af opbevaringsdrev, i nogle tilfælde er nødvendig.

Shark Gaming er ikke ansvarlig for data tabt gennem en reparationssag.

Vi vil altid informere dig som forbruger, hvis data kan blive tabt, inden en sådanne en reparation påbegyndes.

Vi yder ikke service på genskabelse af tabt data.

Shark Gaming står ikke til ansvar for udgifter, som kan forekomme, hvis kunden på eget initiativ iværksætter tiltag for at udbedre manglen, såfremt dette ikke er aftalt på forhånd.

8. Fortrydelsesret

Shark Gaming giver 14 dages fortrydelsesret på alle salgsvarer og færdigprodukter og ydelser.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller vi har indgået en aftale om en ydelse. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal Shark Gaming være informeret inden for 14 dage fra leveringsdato.

Se kontaktinformation for kontaktmuligheder eller benyt følgende link.

Det er vigtigt, at du informerer os klart og tydeligt, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret, hvis du ikke ønsker at benytte returformularen. Dog med forbehold for ”design din haj” og skræddersyede produkter som beskrevet i punkt 8.7.

8.1. Ydelser

Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret.

Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.

Hvis du har givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, refunderes ydelsen ikke.

8.2. Varer

Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består købet af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen.

Du kan sende en mail til kontakt@sharkgaming.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde varekøbet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

8.3. Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuelle forringelser af varens værdi, såfremt produktet anses for at være taget i brug, og dette har medført en forringelse i varens handelsmæssige værdi (Se punkt 4. for detaljer om hvad der konstituerer forringelse af varens handelsmæssige værdi).

Det betyder, at hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer.

Dette gælder også hvis varen ikke er pakket forsvarligt ind og derfor bliver skadet under transport til os. Dette betyder, at du ved fortrydelse kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få leveringsomkostningerne tilbage.

8.4. Ingen fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes: Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på, Levering af digitalt indhold, f.eks. computerprogrammer, apps, spil, musik, film mv., som ikke leveres fysisk på f.eks. CD eller DVD, hvis du forinden har accepteret at udførelsen sættes i gang og at din fortrydelsesret dermed mistes, Shark Gaming tilbyder, at du som forbruger kan bestille med hasteordre.

Ved benyttelse af hasteordre bortfalder fortrydelsesretten på ydelsen for hasteordren.

Ved køb af software bortfalder fortrydelsesretten, i det øjeblik forseglingen brydes.

Ved aktivering af operativsystem bortfalder fortrydelsesretten på operativsystemet. Dette anses som at produktet har været taget i brug.

8.5. Fortrydelse af en del af varekøbet

Ved køb af flere varer eller produkter, er det muligt at fortryde købet den enkelte vare eller produkt.

Så frem overstående er gældende. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Hav altid dit ordrenummer klar ved kontakt til kundesupport vedrørende igangværende salg, fortrydelse eller ved benyttelse af reklamation/garanti.

Ordrenummeret fremgår på ordrebekræftelsen og på fakturaen

8.6. Returnering af varer

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Visse varer kan ikke returneres med normal post.

Dette gælder for: Custom Water-Cooled Gaming PC’er, som qua deres størrelse og indhold ikke accepteres som post.

Se forbehold for skræddersyede produkter i punkt 8.7

Produktet/Varen sendes eller leveres til:

  • Shark Gaming System A/S
  • Naverland 6
  • 2600 Glostrup

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

8.7. Fortrydelsesret eller afbestilling ved ”design din haj” og skræddersyet produkter

For konfigurerbare produkter, hvor der er bestilt unikt skræddersyet Eget print og/eller Gamertag, og hvor produkt med unikt design er i produktion, bortfalder annullering og fortrydelsesretten, for affekteret del (”Kabinet”, ”Case”).

Unikke design prints tilbydes i dag under konceptet ”Design Din Haj” - Eget print og Gamertag.

Skræddersyede produkter forstås som Gaming PC, hvori der installeres Custom water loop som har én eller flere dele, som ændres fra deres original stand til at kunne tilpasse brugerdefineret vandkølings-elementer.

Ved bestilling af en Custom Water Loop Gaming PC bortfalder fortrydelsesretten, ved bekræftelsen af ordren.

8.8. Fragtomkostninger ved benyttelse af fortrydelse

Shark Gaming tilbyder som en service at sende fragtlabel for returneringer.

Det er ikke muligt at benytte sig af fortrydelsesretten uden at give Shark Gaming besked herom.

Det er ikke muligt at benytte sig af fortrydelsesretten ved at afvise leveringen af produkter/varer.

8.9. Returnering og refundering

Efter Shark Gaming har modtaget besked om fortrydelse, har du 14 dage til at returnere fortrudte vare til os.

Hvis du fortryder aftalen, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Ved modtagelse vurderer vi returneret vares stand efter betingelserne, som beskrevet i punkt 7.

Vi refunderer din betaling gennem samme betalingsmiddel, som originalt blev anvendt ved købet.

Lever tilbageleverede produkt(er) op til betingelserne, refunderer vi beløbet for fortrydelse.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi kan dog tilbageholde refundering, indtil vi har modtaget retur på vores adresse, eller hvis du har fremlagt dokumentation for at have returneret varen til os.

Er en vare brugt og dermed forringet, fratrækkes det beløb varen er forringet med inden tilbagebetalingen.

Vi informerer altid om en forringelse i tilbagemodtaget produkter, inden tilbagebetalingen finder sted.

Særligt for softwareprodukter med licens koder som Windows 11. Disse licenser aktiverer vi digitalt ved afslutning af produktionsprocessen, du accepterer ved køb af licensen, at vi aktiverer licensen for dig, og du tilkendegiver, at vi bryder plomberingen på din opfordring, og herved accepterer du at fortrydelsesretten på Windows ikke længere er gældende. Ønsker du efterfølgende at benytte din fortrydelsesret på computeren, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve det fulde beløb for licensen på 999 DKK.

Særligt for ydelsen ‘’Hasteordre’’ Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang gennem hasteordre, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve det fulde beløb fra denne ydelse af 399 DKK.

9. Persondata og GDPR

For at handle på Sharkgaming.dk må du registreres med følgende personlige oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer, og E-mailadresse Vi foretager registreringen og videregivelsen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Shark Gaming Systems A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. (jf. bogføringsloven)

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Shark Gaming sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data.

Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandler i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Som følger GDPR persondata lovgivningen Den dataansvarlige på sharkgaming.dk er Shark Gaming Systems A/S.

Som registreret hos SharkGaming.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det.

Det kan f.eks. Være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til.

Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Shark Gaming.

Ønsker du og få slettet eller rettet dine oplysninger/data kan dette gøres via vores kontaktinfo.

10. Tvister

Alle kontrakter indgås på dansk eller engelsk. Tvister i omhandlende betingelser og tilhørende bestemmelser, samt tvister, som angår der i omtalte og der af følgende retsforhold, hører ind under de ordinære domstole.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os via vores kontaktinfo.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

  • Nævnenes Hus
  • Toldboden 2
  • 8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

11. Force Majeure

Shark Gaming bærer intet ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til disse Generelle Vilkår og Betingelser, såfremt den manglende opfyldelse skyldes en omstændighed, der ligger uden for Shark Gamings kontrol, også kaldet force majeure.

Vi bærer intet ansvar for varigheden af en sådan forhindring. Shark Gaming skal informere kunden, hvis der foreligger en force majeure-omstændighed.

Standardfortrydelsesformular (Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende).

Kan også udfyldes på sharkgaming.dk/retur Til:

Shark Gaming Systems A/S
Naverland 6
2600 Glostrup

E-mail: kontakt@sharkgaming.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser: __________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _____________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________  Dato: _________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

12. Copyright

Alt indhold på denne webside er Shark Gaming eller underleverandørs af nævntes ejendom og er beskyttet efter bl.a. ophavsret-, markedsførings- og varemærkelovgivningen.

Dette indebærer varemærker, firmanavn, produktnavn, information om produkter, herunder bl.a. omtale af produkter og vægt, billeder/grafik, design layout og andet indhold på denne webside.

Der må under ingen omstændigheder downloades, kopieres eller benyttes af indhold på websiden, på nogen anden måde, uden at der er givet udtrykkeligt tilladelse til dette gennem et skriftligt forhåndssamtykke fra Shark Gaming.

Handelsbetingelser er opdateret d. 29/02/2024