SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR ERHVERVKUNDER HOS
SHARK GAMING SYSTEMS A/S

1. Generelt:
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet er
skriftligt aftalt mellem parterne.

2. Priser:
Alle priser er i den valuta som er udsted i det konkrete tilbud, som tillige indeholder information om leveringsomkostninger,
der beregnes af SHARK GAMING SYSTEMS A/S som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance.

Alle tilbud er gældende i 7 dage fra modtagelsesdatoen, medmindre andet fremgår af det konkrete tilbud eller er aftalt skriftligt mellem parterne.

3. Betaling:
Betaling skal ske senest den dato fakturaen/tilbuddet angiver som sidste rettidige betalingsdag. Som hovedregel skal betaling ske netto kontant umiddelbart før produktionen startes. Såfremt en sidste rettidige betalingsdag ikke er angivet, skal betaling ske før produktionsstart. 
SHARK GAMING SYSTEMS A/S er berettiget til at beregne renter og rykkergebyrer
af den til enhver tid forfaldne betaling med 2% pr. måned indtil det forfaldne er betalt, såfremt betaling sker efter forfaldsdag. Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger. Derefter på gælden.
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på SHARK GAMING SYSTEMS A/S, som ikke er skriftligt
anerkendt af SHARK GAMING SYSTEMS A/S og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af
modfordringer af nogen art. Såfremt levering udskydes på grund af købers forhold af nogen art, er
køber forpligtet til at betale til SHARK GAMING SYSTEMS A/S, som om levering var sket til aftalt tid. SHARK GAMING SYSTEMS A/S kan ved skriftlig meddelelse fravige dette.

4. Ejendomsforbehold:
SHARK GAMING SYSTEMS A/S forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.

5. Levering:
Levering sker fra SHARK GAMING SYSTEMS A/S adresse. Levering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt
fremgår at leveringsomkostningerne er inkluderet i prisen. Leveringsomkostningerne (fragt,
porto, pakning m.v.) fremgår af SHARK GAMING SYSTEMS A/S tilbud. Leveringstiden er fastsat
af SHARK GAMING SYSTEMS A/S efter SHARK GAMING SYSTEMS A/S bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse eller aftalens indgåelse. SHARK GAMING SYSTEMS A/S kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.

6. Import og export regulativer:
Alle produkter, reservedele, teknisk data, software og dokumentation kan være omfattet af import og eksport love, regler og anden regulering herunder men ikke begrænset til regulering hidrørende fra Danmark, den Europæiske Union, de Forenede Amerikanske Stater og det pågældende import land i det tilfælde, at køber eksporterer varerne. Køber er forpligtet til at overholde enhver import og eksport lovgivning og regulering og opnå samtlige nødvendige tilladelser og/ eller licenser som følge heraf.

7. Bestillingsfejl:
Varer tages generelt ikke retur. I særlige tilfælde kan returnering af varer /annullering af ordrer ske ved forudgående skriftlig aftale, og gælder kun lagervarer i uåbnet original emballage. Bestillingsvarer samt ordrer på PC og Notebooks kan ikke annulleres og tages ikke retur. SHARK GAMING SYSTEMS A/S forbeholder sig ret til ved returnering af varer/annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 15% af fakturaværdien, dog min. kr. 350,-. Varerne krediteres til gældende dagspriser.

8. Produktændringer:
SHARK GAMING SYSTEMS A/S forbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkterne eller dele heraf såfremt dette
sker uden funktionsmæssig ulempe for køber.

9. Immaterielle rettigheder:
Alle varemærker på produkterne er og forbliver de respektive rettighedshaveres ejendom. Brug af disse varemærker kræver forudgående tilladelse fra de respektive rettighedshavere. Al brug og levering af software er reguleret af den til varen medfølgende licensaftale. Software der er inkluderet i leveringen/varen overdrages til kommercielle købere med henblik på ét videresalg og til forbrugere udelukkende med henblik på brug, hvilket betyder at forbrugere hverken må kopiere eller overdrage softwaren til andres brug. Ret til gentagen brug af softwaren kræver særlig skriftlig aftale med den pågældende licensgiver. SHARK GAMING SYSTEMS A/S frasiger sig ethvert ansvar for købers krænkelse af immaterielle rettigheder i det tilfælde, at varer eksporteres ud af det land, hvori SHARK GAMING SYSTEMS A/S har leveret varen, idet SHARK GAMING SYSTEMS A/S ikke kan garantere køber, at rettigheder til anvendelse af varen i det pågældende land er omfattet af licensaftalen afhængig af de pågældende licensaftaler.

10. Mangler og reklamation:
Der ydes 1 års reklamationsret. Såfremt Kunden ønsker at udnytte reklamationsretten, skal Kunden skriftligt reklamere straks efter, at Kunden er eller burde være blevet bekendt med fejlen, og senest inden 1 år efter levering. Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give SHARK GAMING SYSTEMS A/S skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. SHARK GAMING SYSTEMS A/S kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering.
Forandringer eller indgreb i det købte uden SHARK GAMING SYSTEMS A/S skriftlige samtykke fritager SHARK GAMING SYSTEMS A/S for enhver forpligtelse. Såfremt SHARK GAMING SYSTEMS A/S anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til SHARK GAMING SYSTEMS A/S i original emballage. SHARK GAMING SYSTEMS A/S forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del.
Såfremt SHARK GAMING SYSTEMS A/S har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom omfatter serviceforpligtelsen
alene de solgte produkter. SHARK GAMING SYSTEMS A/S forbeholder sig retten til at teste varer, som
påstås at være defekte. Hvis SHARK GAMING SYSTEMS A/S finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes
retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil SHARK GAMING SYSTEMS A/S foretage en evt. ombytning /
kreditering.

11. Ansvarsbegrænsning:
Et erstatningskrav overfor SHARK GAMING SYSTEMS A/S kan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand.
SHARK GAMING SYSTEMS A/S erstatningsansvar er begrænset til direkte tab og SHARK GAMING SYSTEMS A/S hæfter ikke for driftstab,avancetab eller andre indirekte tab. SHARK GAMING SYSTEMS A/S er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der
skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. SHARK GAMING SYSTEMS A/S er ansvarsfri såfremt følgende
forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort SHARK GAMING SYSTEMS A/S
opfyldelse af aftalen.
Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsyningsvirkssomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.

12. Produktansvar:
I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar gælder følgende begrænsninger: SHARK GAMING SYSTEMS A/S er kun ansvarlig for skade forårsaget af en af SHARK GAMING SYSTEMS A/S leveret vare i det omfang, det kan bevises at skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse.

13. Transport af rettigheder og pligter:
SHARK GAMING SYSTEMS A/S er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til
trediemand.

14. Tvister:
Enhver tvist mellem SHARK GAMING SYSTEMS A/S og køber skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret/ Østre
Landsret som værneting.

Handelsbetingelser er opdateret d. 01/06/2026