Grafikkort
Vil du konkurrere med PewDiePie? Så skal du bruge et grafikkort, der hverken dropper frames eller overopheder. Hos SharkGaming har vi et bredt udvalg af de bedste grafikkort. Om du er en haj-end gamer, der vil kunne måle dit grafikkorts kræfter på Richterskalaen, eller om du bare skal have et godt grafikkort til en god pris - jo, begge dele finder du her.
-
-
-
-
-
Gigabyte Radeon RX 6600 EAGLE 8G Grafikkort
1.899 DKK 2.049 DKKPå lagerGælder d. 3/12/24 - 31/12/24 -
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Grafikkortet er gamer-computerens muskler
De fleste ved, at gaming hører sig til i en anden vægtklasse end hverdagens trivielle opgaver, som du kan sætte din computer til. CPU’en - computerens centrale processor - er fjervægtsmesteren. Den er hurtig til det meste, og klarer normale opgaver som tekstredigering og surfing på nettet til perfektion.
Men når din gamer computer skal beregne udseendet af 40 projektilers position, retning og hastighed, fremvise en eksplosion, importere tekstur, simulere lysforholdene fra samtlige lyskilder og refleksioner - ja faktisk holde styr alt visuelt i spilverdenen - og på en og samme tid generere op til 240 billeder i sekundet af dette virvar - ja, så kræver det altså råstyrke af semi-bibelske dimensioner. Denne råstyrke er hvad du finder i et godt grafikkort fra SharkGamings udvalg her på siden.
Det er i grafikkortet, at magien finder sted. Grafikkortet skal kunne holde mange virtuelle bolde i luften. Det stiller krav. Det er derfor også naturligt, at grafikkort selvfølgelig kommer med mange forskellige typer af specifikationer og funktioner. Mange af disse funktioner kan være gode at have styr på, når man er på udkig efter et grafikkort, der passer til ens gaming-behov.
Læs med herunder, hvor vi giver et overblik over de specifikationer, som du kan finde oplyst ved et grafikkort. Vi går også i dybden med nogle af de lidt vigtigere.
Sådan vælger du et godt grafikkort
Du kan finde grafikkort fra en lang række forskellige producenter. MSI, ASUS og GIGABYTE er nogle af de mere kendte producenter, og alle disse forhandler vi her. Men selvom der er mange producenter af grafikkort, så er producenterne af selve grafik-chippen - GPU’en (Graphics Processing Unit) - ganske få. Der er faktisk blot to: Nvidia og AMD.
Alle grafikkort-produkter er bygget op omkring en GPU fra Nvidia eller AMD. Begge kan bruges til at game - men længere nede kan du læse mere om, hvad den generelle forskel på de to producenters GPU’er egentlig er.
Uanset om der er tale om Nvidias eller AMD’s GPU’er, så er der i begge tilfælde nogle specs og øvrige forhold, som du skal kende til:
- Grænsefladen (eller bus-typen): Hvordan (og hvor hurtigt) grafikkortet sender data til resten af gaming computeren
- Clock speed (samt boost clock): Hvor mange gange i sekundet GPU’en foretager beregninger
- CUDA cores (eller Streaming Processors): Hvor mange beregninger GPU’en kan lave af gangen
- VRAM: Stedet, hvor dit grafikkort lagrer grafik-data
- Maks. skærmopløsning: Hvor stor en skærmopløsning grafikkortet kan understøtte
- Blæsere eller vandkøling
Læs med herunder, hvor vi går lidt mere i dybden med udvalgte grafikkort-specifikationer.
Nvidia eller AMD - hvad er forskellen?
Du har måske hørt om dét, som blandt gamere går under “grafikkort-krigen”. Begrebet udspringer af dét faktum, at der kun er to reelle konkurrenter (eller kombattanter, om man vil) på markedet, når det gælder GPU’er: Nvidia og AMD.
Men hvad er egentlig forskellen på Nvidias GeForce og AMD’s Radeon GPU’er? Og hvilken skal du vælge til dit setup?
Faktisk er linjerne overordentligt klart trukket op mellem disse to konkurrenter. Det har nemlig længe været sådan, at grafikkort bygget op omkring Nvidias GPU’er leverede den bedste performance, mens AMD’s GPU’er derimod gav mest performance til prisen. Det er dermed ikke sagt, at du ikke kan finde GPU’er fra AMD, der er fremragende til de fleste gaming behov - for det kan du altså godt! Men på de fleste performance charts er det altså de grafikkort, der er bygget op omkring Nvidias GPU’er, der topper. Det er også som oftest Nvidia, der baner vejen, hvis vi taler om udviklingen og lanceringen af nye teknologier. For eksempel kan vi nævne den indbyggede arkitektur til understøttelse af Ray Tracing, som kom med Nvidias 20XX-serie.
De nyere GPU’er fra AMD - fx AMD RX 6000-serien - kan efterhånden langt det meste af det, som Nvidias GPU’er også kan. Jo, i high-end gaming-spektret er det Nvidia, der topper. Men hvis det ikke gør dig noget, at du skal spille med 130 FPS i stedet for 170 (og, helt ærligt, hvem kan se forskel?), så bør du nøje overveje, om ikke et grafikkort bygget op om en GPU fra AMD er vejen frem for dig.
Hvor meget VRAM skal du have?
Du har garanteret hørt om, at grafikkortet kommer med et indbygget RAM-lager - det såkaldte grafik-RAM eller VRAM. Men hvordan kan det være, at det ikke er nok, hvis du selv har installeret 8GB eller 16GB almindelig RAM i din gaming computer?
Svaret er egentlig ganske simpelt. Det handler i sidste ende om hastighed. Grafikkortet skal foretage milliarder af beregninger hvert sekund - og de beregninger gribes ikke ud af den blå luft. De bygger på data, som GPU’en konstant lagrer og efterspørger fra VRAM’en. Jo hurtigere denne VRAM er, samt hvor meget båndbredden tillader at der sendes på samme tid, desto hurtigere kan GPU’en komme videre - og de almindelige RAM-sticks er både for langt væk fra GPU’en, rent kredsløbsmæssigt, og så er de ofte også for langsomme.
Når vi taler om VRAM - og RAM generelt - så er kapacitet dog også afgørende, for hvis ikke der er plads til at lagre nok data, skal denne data konstant smides ud for derefter at blive hentet ind igen. Kapaciteten kan aflæses i antal GB, mens VRAM’ens generation afgør hastigheden. Blandt de mest almindelige generationer af VRAM i dag kan vi nævne GDDR6 (et almindeligt, godt valg blandt gamere), GDDR5 (til dem, der skal have et grafikkort på budget) samt GDDR6X (til de ægte haj-end gamere).
Hvor meget VRAM skal din GPU så egentlig have? Svaret kommer selvfølgelig an på, hvad dit behov er, men som et minimum bør du have 4-6 GB GDDR5-RAM - og hvis budgettet er til lidt mere, så den samme mængde GDDR6-RAM. Hvis du har lagt en god investering i en skærm med højere opløsning, så får du selvsagt også behov for en større mængde VRAM. 6-8 GB GDDR6-RAM dækker dig ind som et minimum ved større opløsninger end Full HD - og hvis du investerer i et grafikkort med 10 GB GDDR6-RAM eller derover, så kan grafikkortet tilfredsstille stort set alle behov.
Find et grafikkort med Ray Tracing
En af de nyere funktioner, som allerede blev introduceret i forrige generation af Nvidias grafikkort, går under navnet Ray Tracing. Ray Tracing kaldes også for spilgrafikkens hellige gral, og det handler kort sagt om, hvordan lysforholdene i virtuelle verdener simuleres. Det kræver enorme kræfter for en computer at simulere virkelighedstro lysforhold. Det er da også derfor, at man altid har forsøgt at tilnærme sig noget, der ser realistisk ud - men tilnærmelsen baserer sig i virkeligheden på snyd og smarte tricks.
Ray Tracing-teknologi virker ved, at man simulerer hver enkelt lysstråles styrke, position og retning, og sporer dens vej, forstyrrelser og refleksioner igennem en scene. Resultatet af ægte Ray Tracing er i sandhed fantastisk. Teknologien kan skabe scener så virkelighedstro, så man næsten bliver helt i tvivl om man ser på en skærm, eller om man kigger gennem et vindue og videre ud i virkeligheden.
Indbygget arkitektur til at understøtte Ray Tracing-teknologien er nu blevet mere udbredt blandt både Nvidias og AMD’s GPU’er. Hos SharkGaming kan du finde adskillige grafikkort med Ray Tracing-arkitektur indbygget - bl.a. alle GeForce GPU’er der hedder RTX.
Tilvælg SLI eller CrossFire for maksimal ydelse
Hvis dine gamer behov stiller helt urimelige krav til dit setup, så kan du alligevel sikre dig ved at smække to grafikkort sammen og investere i Nvidias SLI- eller AMD’s CrossFire-løsning. SLI og CrossFire splitter grafik-arbejdet synkront mellem hinanden og fordobler dermed mængden af regnekraft.
SLI- og CrossFire-løsninger hører sig naturligvis til hos high-end gamere. Med sådan et setup får din skærm konstant kastet en endeløs række af frames efter sig i en mængde og et tempo, der er lige så hasarderet som kugleregnen fra en Negev LMG.
Clock speed og kerner i grafikkort til gaming
GPU’en er meget lig computerens hovedprocessor. Begge dele har en clock speed (målt i Hz) og et antal kerner. Men hvor en almindelig CPU skal kunne håndtere og udføre mange forskellige opgaver - ja, CPU’en skal faktisk kunne håndtere ethvert tænkeligt input - så er GPU’ens kompetencer mere begrænsede og ensporede. En GPU har nemlig kun ét formål: at generere skærmbilleder. Mange skærmbilleder. Tonsvis af skærmbilleder.
Hvis det lyder som en ensartet opgave, så er det fordi, det er en ensartet opgave. Til gengæld kan en GPU, fordi opgaverne er så simple og ensartede som de er, nyde godt af massiv parallelisme. Altså: ekstremt mange kerner.
Her er et billede på det hele: En almindelig CPU sidder midt i computeren som en lille Einstein. CPU’en kommer med gode og korrekte svar på ethvert spørgsmål, men du skal give den lidt tid til at regne svaret ud. GPU’en kan derimod opfattes som fabrikken med 3.000 ufaglærte medarbejdere. Du kan ikke sætte disse arbejdere til at lave hvad som helst, men dét, fabrikkens 3.000 medarbejdere er oplært i at producere, kan fabrikken producere i hobetal. Og hvis der er én ting, du som gamer kan bruge i hobetal, så er det frames til din skærm.
Så kan det godt være, at Einstein er dygtig til at finde svarene på de fleste spørgsmål. Han får bare aldrig lige så meget fra hånden som dem på fabrikken. Og for at blive i vores billede, så repræsenterer kernerne i et grafikkort antallet af medarbejdere på fabrikken, mens grafikkortets clock speed afgør deres tempo. De fleste grafikkort kan også midlertidigt booste deres clock speed under spidsbelastninger - ligesom fabrikken kan fremme medarbejdernes tempo i en periode ved at sponsorere energidrik.
Hvor mange kerner, og hvor høj en clock speed, har et godt grafikkort så? Jo, vi kan prøve at sammenligne et low-end grafikkort med et ægte haj-end grafikkort - begge fra SharkGamings udvalg. I budget-enden finder vi en Palit GeForce GTX 1650 Gaming PRO 4G. Dette kort besidder en clock speed på 1410 MHz og 896 kerner. Blandt sværvægterne finder vi Gainward RTX 3090 Ti Phantom 24GB. Her får vi en boosted clock speed på 1860 MHz, og hele 10.752 kerner.
Clock speed og antallet af kerner er sammen to fremragende indikatorer (men ikke de eneste!) på grafikkortets performance. Der er faktisk en del andet, man kan kigge på, hvis man virkelig vil nørde. Du kan starte med at blive klogere ved at læse vores artikel om grafikkort her.
I tvivl om hvilket grafikkort du skal gå videre med? Kontakt os i dag
Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilket grafikkort du skal vælge, så er vi altid parate til at hjælpe dig videre. Chat, ring eller send os en mail - så får du kompetent rådgivning fra kompetente spilhajer og entusiaster hos SharkGaming.
Grafikkortet er gamer-computerens muskler
De fleste ved, at gaming hører sig til i en anden vægtklasse end hverdagens trivielle opgaver, som du kan sætte din computer til. CPU’en - computerens centrale processor - er fjervægtsmesteren. Den er hurtig til det meste, og klarer normale opgaver som tekstredigering og surfing på nettet til perfektion.
Men når din gamer computer skal beregne udseendet af 40 projektilers position, retning og hastighed, fremvise en eksplosion, importere tekstur, simulere lysforholdene fra samtlige lyskilder og refleksioner - ja faktisk holde styr alt visuelt i spilverdenen - og på en og samme tid generere op til 240 billeder i sekundet af dette virvar - ja, så kræver det altså råstyrke af semi-bibelske dimensioner. Denne råstyrke er hvad du finder i et godt grafikkort fra SharkGamings udvalg her på siden.
Det er i grafikkortet, at magien finder sted. Grafikkortet skal kunne holde mange virtuelle bolde i luften. Det stiller krav. Det er derfor også naturligt, at grafikkort selvfølgelig kommer med mange forskellige typer af specifikationer og funktioner. Mange af disse funktioner kan være gode at have styr på, når man er på udkig efter et grafikkort, der passer til ens gaming-behov.
Læs med herunder, hvor vi giver et overblik over de specifikationer, som du kan finde oplyst ved et grafikkort. Vi går også i dybden med nogle af de lidt vigtigere.
Sådan vælger du et godt grafikkort
Du kan finde grafikkort fra en lang række forskellige producenter. MSI, ASUS og GIGABYTE er nogle af de mere kendte producenter, og alle disse forhandler vi her. Men selvom der er mange producenter af grafikkort, så er producenterne af selve grafik-chippen - GPU’en (Graphics Processing Unit) - ganske få. Der er faktisk blot to: Nvidia og AMD.
Alle grafikkort-produkter er bygget op omkring en GPU fra Nvidia eller AMD. Begge kan bruges til at game - men længere nede kan du læse mere om, hvad den generelle forskel på de to producenters GPU’er egentlig er.
Uanset om der er tale om Nvidias eller AMD’s GPU’er, så er der i begge tilfælde nogle specs og øvrige forhold, som du skal kende til:
-
Grænsefladen (eller bus-typen): Hvordan (og hvor hurtigt) grafikkortet sender data til resten af gaming computeren
-
DLSS eller FDR? Hvad har AI med mit grafikkort at gøre
-
CUDA cores (eller Streaming Processors): Hvor mange beregninger GPU’en kan lave af gangen
-
VRAM: Stedet, hvor dit grafikkort lagrer grafik-data
-
Maks. skærmopløsning: Hvor stor en skærmopløsning grafikkortet kan understøtte
-
Blæsere eller vandkøling
Læs med herunder, hvor vi går lidt mere i dybden med udvalgte grafikkort-specifikationer.
Nvidia eller AMD - hvad er forskellen?
Du har måske hørt om dét, som blandt gamere går under “grafikkort-krigen”. Begrebet udspringer af dét faktum, at der kun er to reelle konkurrenter (eller kombattanter, om man vil) på markedet, når det gælder GPU’er: Nvidia og AMD.
Men hvad er egentlig forskellen på Nvidias GeForce og AMD’s Radeon GPU’er? Og hvilken skal du vælge til dit setup?
Faktisk er linjerne overordentligt klart trukket op mellem disse to konkurrenter. Det har nemlig længe været sådan, at grafikkort bygget op omkring Nvidias GPU’er leverede den bedste performance, mens AMD’s GPU’er derimod gav mest performance til prisen. Det er dermed ikke sagt, at du ikke kan finde GPU’er fra AMD, der er fremragende til de fleste gaming behov - for det kan du altså godt! Men på de fleste performance charts er det altså de grafikkort, der er bygget op omkring Nvidias GPU’er, der topper. Det er også som oftest Nvidia, der baner vejen, hvis vi taler om udviklingen og lanceringen af nye teknologier. For eksempel kan vi nævne den indbyggede arkitektur til understøttelse af Ray Tracing, som kom med Nvidias 20XX-serie.
De nyere GPU’er fra AMD kan efterhånden langt det meste af det, som Nvidias GPU’er også kan. Jo, i high-end gaming-spektret er det Nvidia, der topper. Men hvis det ikke gør dig noget, at du skal spille med 130 FPS i stedet for 170 (og, helt ærligt, hvem kan se forskel?), så bør du nøje overveje, om ikke et grafikkort bygget op om en GPU fra AMD er vejen frem for dig.
Hvor meget VRAM skal du have?
Du har garanteret hørt om, at grafikkortet kommer med et indbygget RAM-lager - det såkaldte grafik-RAM eller VRAM. Men hvordan kan det være, at det ikke er nok, hvis du selv har installeret 16GB eller 32GB almindelig RAM i din gaming computer?
Svaret er egentlig ganske simpelt. Det handler i sidste ende om hastighed. Grafikkortet skal foretage milliarder af beregninger hvert sekund - og de beregninger gribes ikke ud af den blå luft. De bygger på data, som GPU’en konstant lagrer og efterspørger fra VRAM’en.
Jo hurtigere denne VRAM er, samt hvor meget båndbredden tillader at der sendes på samme tid, desto hurtigere kan GPU’en komme videre - og de almindelige RAM-sticks er både for langt væk fra GPU’en, rent kredsløbsmæssigt, og så er de ofte også for langsomme.
Når vi taler om VRAM - og RAM generelt - så er kapacitet dog også afgørende, for hvis ikke der er plads til at lagre nok data, skal denne data konstant smides ud for derefter at blive hentet ind igen. Kapaciteten kan aflæses i antal GB, mens VRAM’ens generation afgør hastigheden. Blandt de mest almindelige generationer af VRAM i dag kan vi nævne GDDR6 (et almindeligt, godt valg blandt gamere), GDDR5 (til dem, der skal have et grafikkort på budget) samt GDDR6X (til de ægte haj-end gamere).
Hvor meget VRAM skal din GPU så egentlig have? Svaret kommer selvfølgelig an på, hvad dit behov er, men som et minimum bør du have 4-6 GB GDDR5-RAM - og hvis budgettet er til lidt mere, så den samme mængde GDDR6-RAM. Hvis du har lagt en god investering i en skærm med højere opløsning, så får du selvsagt også behov for en større mængde VRAM. 6-8 GB GDDR6-RAM dækker dig ind som et minimum ved større opløsninger end Full HD - og hvis du investerer i et grafikkort med 10 GB GDDR6-RAM eller derover, så kan grafikkortet tilfredsstille stort set alle behov.
Find et grafikkort med Ray Tracing
En af de nyere funktioner, som allerede blev introduceret i forrige generation af Nvidias grafikkort, går under navnet Ray Tracing. Ray Tracing kaldes også for spilgrafikkens hellige gral, og det handler kort sagt om, hvordan lysforholdene i virtuelle verdener simuleres. Det kræver enorme kræfter for en computer at simulere virkelighedstro lysforhold. Det er da også derfor, at man altid har forsøgt at tilnærme sig noget, der ser realistisk ud - men tilnærmelsen baserer sig i virkeligheden på snyd og smarte tricks.
Ray Tracing-teknologi virker ved, at man simulerer hver enkelt lysstråles styrke, position og retning, og sporer dens vej, forstyrrelser og refleksioner igennem en scene. Resultatet af ægte Ray Tracing er i sandhed fantastisk. Teknologien kan skabe scener så virkelighedstro, så man næsten bliver helt i tvivl om man ser på en skærm, eller om man kigger gennem et vindue og videre ud i virkeligheden.
Indbygget arkitektur til at understøtte Ray Tracing-teknologien er nu blevet mere udbredt blandt både Nvidias og AMD’s GPU’er. Hos SharkGaming kan du finde adskillige grafikkort med Ray Tracing-arkitektur indbygget - bl.a. alle GeForce GPU’er der hedder RTX.
Hvad er DLSS og FSR?
DLSS (Deep Learning Super Sampling) og FSR (FidelityFX Super Resolution) er avancerede teknologier inden for grafikkort, der sigter mod at forbedre ydeevne og billedkvalitet ved at udnytte kunstig intelligens. DLSS, udviklet af NVIDIA, bruger dyb læring og AI-modeller til at rekonstruere lavopløsningsbilleder i realtid og omdanne dem til højopløsningsbilleder, hvilket resulterer i skarpere og mere detaljerede grafikker samtidig med at frigive beregningsressourcer til andre opgaver. Dette tillader spil at køre mere flydende og med højere billedkvalitet, hvilket er især gavnligt ved højere opløsninger og avancerede visuelle effekter.
På den anden side har AMD introduceret FidelityFX Super Resolution, der også bygger på en AI-baseret tilgang til at forbedre ydeevnen og billedkvaliteten. FSR fungerer ved at analysere og opskalere spilbilleder, hvilket resulterer i en skarpere oplevelse uden at kræve samme høje beregningsressourcer som traditionel opskalering. Denne teknologi er designet til at være hardware-agnostisk og kan derfor implementeres på en bred vifte af grafikkort.
Både DLSS og AMD FidelityFX AI har til formål at levere mere effektive og realistiske spiloplevelser ved at udnytte kunstig intelligens til at håndtere opskalering og billedbehandling. Disse teknologier repræsenterer en spændende udvikling inden for grafikkort og giver gamere mulighed for at nyde både højere ydeevne og imponerende visuelle detaljer i deres favoritspil. Fx på et RTX4090 kan man i nogle spil få op double så mange FPS når man har Nvidia DLSS på.
I tvivl om hvilket grafikkort du skal gå videre med? Kontakt os i dag
Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilket grafikkort du skal vælge, så er vi altid parate til at hjælpe dig videre. Chat, ring eller send os en mail - så får du kompetent rådgivning fra kompetente spilhajer og entusiaster hos SharkGaming.
Har du brug for hjælp?
Telefon
Ring til os på 77 34 27 76 - vores kundesupport sidder klar.
Er du erhvervskunde, kan du ringe på 38411555.
Mandag - Torsdag:
09:30 - 12:00 & 12:30 - 16:30
Fredag:
09:30 - 12:00 & 12:30 - 16:00
Butik
Find vores fysiske butik og pickup-point på Naverland 6, 2600 Glostrup.
Åbningstider:
Man-Tor: 09:30-16:50
Fredag: 09:30-16:30
Lørdag: 12:00-16:00