• Ægte Gaming ComputereEr Vores Kernekompetence
  • Ægte Gaming UdstyrSpecial-udvalgt Sortiment
  • Ægte SupportFra Hardware Specialister
  • Fede BonusgaverMed Alle Ordrer

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Shark Gaming Sytems A/S

Følgende betingelser omhandler internethandel på SharkGaming.dk. Såfremt intet andet er aftalt på skrift mellem parterne, er betingelserne gældende for enhver handel på SharkGaming.dk.

SharkGaming.dk, samt virksomhedens kunder er til hver en tid underlagt dansk købelov. Ved udtrykkelig skriftlig aftale, kan der fraviges fra denne, dog ikke til skade for køberen.

Shark Gaming System A/S
Ellekær 7
2730 Herlev
Tlf.: 77 34 27 76
CVR: 34 45 37 80



Vejledning ved online handel

Find den ønskede vare på SharkGaming.dk

  • Klik på ”KØB” / Er varen en specialvare der tilpasses dit behov og ønske, trykkes ”Tilpas og køb” undervarebeskrivelsen.
  • Lav de ønskede tilpasninger ved at trykke på de forskellige specifikationer.
  • Når varen er som du ønsker, indtaster du det ønskede antal samt på ”Læg i kurv” under specifikationslisten.
  • Har du en rabatkode, kan denne indtastes. Der kan også redigeres i antal. Er bestillingen som ønsket, trykkes på ”Gå til bestilling” under totalen.
  • Indtast kundeoplysninger og kontrollér at din bestilling er korrekt inden betaling.
  • Du vil indenfor få minutter modtage en ordrebekræftelse pr. mail.
  • Husk at kontrollerer varen for fejl og mangler når den modtages, og kontakt kontakt@sharkgaming.dk hvis ikke dette er tilfældet.

OBS

Leveringstiden variere på vores pc’er og den specifikke tidshorisont kan findes på produktets side, ved bestillinger efter kl. 13:00 skal der dog altid forventes en ekstra dags levering.



Priser, Betalingsmuligheder og Sikkerhed

Alle angivne priser er opgivet i DKK og er inkl. 25% moms og ekskl. fragt. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt løbende prisændringer mv. som følge af valutaændringer, force majeure og andre store begivenheder der kan give udslag i pris, levering mv.

Du har mulighed for at betale med:

  • Dankort (kr. 1,45 + 0,10 % af beløbet)
  • Visa/Dankort (kr. 1,45 + 0,10 % af beløbet)
  • Mastercard (1,15 % af beløbet)
  • Maestro (1,15 % af beløbet)
  • Visa (1,15 % af beløbet)
  • Bankoverførsel - (OBS - ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs her hvorfor)

De data, du oplyser i forbindelse med et online køb betalt med betalingskort, er SSL krypterede (Secure Socket Layer). Det er altså kun Nets (tidligere PBS), der kan læse dem. Hverken net butikken eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet hæves først på din konto, når varerne sendes fra Shark Gaming. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Ønsker du faktura/Ordre bekræftelse tilsendt (flere gange) send da en mail til kontakt@SharkGaming.dk og efterspørg den. Husk at oplyse ordrenr.



Forbehold

Emballage kassen til produkter købt hos Shark Gaming anses at værende en del af produktet. Skulle kunde fortryde købet eller på anden vis have pengene refunderet, vil kunde blive pålagt et gebyr hvis nævnte kasse er bortgået eller efter teknikers vurdering ubrugelig.

Gem altid din Windows cd og aktiveringskode, Shark Gaming står ikke til ansvar hvis denne forsvinder.

SharkGaming er kun ansvarlig for tabet af varen, hvis der er påvist fejl eller mangler på produktet. SharkGaming er ikke ansvarlig for indirekte tab som følge af mangler, medmindre tabet er forvoldt ved grov uagtsomhed fra SharkGaming's side, eller andet følger af dansk rets almindelige regler. Der tages forbehold for skrivefejl eller prisforandringer.

Billeder som er brugt på vore sider er illustrative og kan afvige fra varens egentlige udseende.

Vi opfordrer vores kunder til at tage kopi/backup af samtlige data. SharkGaming kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af SharkGaming måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.



Dokumentation og Vejledninger

Hvis der findes produktbeskrivelser eller brugervejledning til varen, følger disse med leverancen fra SharkGaming. Ønsker du yderligere oplysninger eller rådgivning fra Shark Gaming er denne af vejledende art. Shark Gaming står inde for at varen opfylder kravene til CE-mærkning.

Alle vores ordrer, bliver fotograferet inden udsendelse til kunden, for at kunne dokumentere eventuelle produktionsfejl, leveringsfejl eller senere spørgsmål fra kunderne.



Reklamation og Garanti

Som kunde hos SharkGaming.dk har du ved køb af en vare altid 2 års reklamationsret, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne, eller angivet på hjemmesiden.

Reklamationsretten fornyes ved reparationer, dog omfatter dette kun den udskiftede/reparerede del. Ved reparation af samme komponent 3gange har kunden ret til at få pengene retur for varen. Efter fjerde reparationssag af hvilken som helst karakter har kunden ret til at få pengene retur for varen. Beløbet på en refundering vurderes af en tekniker og bedømmes ud fra produktets tilstand og mængde, original emballagens tilstand vil også spille en vigtig faktor i denne vurdering da denne anses som en del af produktet. Købet af en hasteordre bliver vurderet som en ekstra ydelse gjort ved produktets køb der ikke kan refunderes, som den ej heller kan returneres. Windows, antivirus, spil kuponer eller andet software kan ej heller refunderes.

Windows er en undtagelse såfremt plomberingen ikke er brudt.

OBS

En software eller selvforskyldt fejl er ikke defineret som en reparationssag, skulle vi modtage en pc med en sådan fejl, vil kunden blive faktureret for fragtomkostningerne og 395,- pr. påbegyndt tekniker time for udbedring af denne fejl, dette er også gældende for modtagelse af et produkt som ikke er fejlbehæftet.

En reklamation kan blive afvist hvis en tekniker skulle bedømme produktet misvedligeholdt.

Tilbagebetaling for varen sker i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven, indenfor 14 dage.

Det skal af kunden straks tjekkes ved modtagelse af varen om der er fejl og/eller mangler. Er dette tilfældet skal det meldes til SharkGaming.dk indenfor 6 måneder. Bliver dette ikke gjort, kan SharkGaming.dk afvise klagen.

Skulle det ske at produktet ved modtagelse har en tydelig fragtskade skal dette meldes til Shark Gaming inden for 7 dage. Bliver en fragtskade meldt for sent, vil kunde skulle betale reparationen af denne selv, reklamationsretten vil herefter frafalde og kun de nye ombyttede dele til reparationen vil have 2 års reklamationsret.

SharkGaming.dk betaler ikke for udgifter, som kan forekomme, hvis kunden på eget initiativ iværksætter tiltag for at udbedre manglen, såfremt det ikke er aftalt på forhånd.

Backup af dine data er yderst vigtig da vi både ved returnering- og reparation af varer samt ved installation af nyt hardware, i ALLE tilfælde sletter alt indhold af maskinen/komponenten!

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage (som kunde fik den ved modtagelse)



Batterier

SharkGaming giver 6 måneders garanti til batteri-tiden på bærbares genopladelige batterier.
Ved omskiftning af batteri uden for garanti-perioden tilbydes der 3 måneders garanti på det nye batteri.

Dog gives der stadig 2 års reklamationsret på genopladelige batterier såfremt dette skulle have en defekt. Svækket batterilevetid ved brug bliver ikke betragtet som en fejl, men blot et udtryk for slitage.

For at få dit batteri til at leve længst muligt anbefaler vi følgende:

  • Lad aldrig din bærbare computer være tilsluttet opladeren i længere tid af gangen.
  • Fjern opladeren så snart batteriet er opladt - Bemærk at vores bærbare kræver tilsluttet strømforsyning for fuld udnyttelse i spil.
  • Aflad regelmæssigt batteriet helt inden det oplades igen.
  • Udsæt ikke batteriet for høj varme eller kulde.

På alle PC’er og bærbare computere tilbydes 2 års garanti, hvilket indbefatter:

For stationær

  • Ét gratis eftersyn indenfor 3 år: Afstøvning, fejlfinding(uden afhælp), support vha. teamviewer samt hjælp til selvhjælp (formatering mm.)
  • Kunden må selv montere nyt hardware i maskinen uden at miste reklamationsretten, det vil dog til enhver tid være kundens eget ansvar hvis der påføres skade ved montering, i et sådan tilfælde vil reklamationsretten således også frafalde. Dette trods en accept/vejledning fra SharkGaming.dk om egen montering.

For bærbar

  • Ét gratis eftersyn indenfor 3 år: Afstøvning, Total re-installation (hvis Windows partition er gyldig), fejlfinding(uden afhælp), support vha. teamviewer samt hjælp til selvhjælp (formatering mm.)
  • Kunden må selv montere ram og/eller harddisk i maskinen uden at miste reklamationsretten. Det vil dog til enhver tid være kundens eget ansvar hvis der påføres skade ved montering, i et sådan tilfælde vil reklamationsretten således også frafalde. Dette trods en accept/vejledning fra SharkGaming.dk om egen montering.



Fortrydelsesret

Der er altid, med mindre andet er skriftligt aftalt, 30 dages returret for varer købt hos Shark Gaming Returretten er blot en forlængelse af forbrugeraftalelovens 14 dages returret og er gældene i tilfælde hvor varen er i væsentlig samme stand og mængde samt original emballage værende i uskadt tilstand. Der kan være tale om afvigelser (dette er dog kun gældende jf. forudgående skriftlig aftale med SharkGaming.dk) Ovenstående er også gældende selvom en vare skulle være købt fysisk i Shark Gamings butik. Oftest vil en vare kun få 100% kreditering såfremt varens emballage ikke har været brudt.

Skulle en vare modtages og ikke være i overensstemmelse med ovenstående, vil et gebyr blive fratrukket den endelige kreditering, tilsvarende sælgers tab for gensalg. Det er ikke muligt at fjernvurdere en vare af SharkGaming, en vare skal derfor i alle tilfælde sendes ind til vores teknikere før det kan bedømmes om der vil blive fratrukket et beløb grundet varens tilstand. Kunde opfordres til at tage et billede af produktet inden dette sendes retur, i tilfælde af uoverensstemmelse med teknikers vurdering. SharkGaming forbeholder sig retten til at afvise en fortrydelse såfremt produktet skulle være i direkte strid med SharkGaming's handelsbetingelser.

De 30 dages returret er gældende fra datoen den fremsendte vare ligger på afhentningssted, eller ved varens udlevering i SharkGaming's Butik.

Ved brug af returretten vil kunde blive tilsendt et retur fragt label, og vil blive fratrukket omkostningen af fragten (tilbage til Shark Gaming) for det endelige beløb krediteret. Det er et krav at produktet bliver sendt senest på dagen de 30 dages returret udløber.

Tilbagebetaling for varen sker i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven, indenfor 14 dage.

Ved kundes modtagelse af Windows, antivirus, spil kuponer eller andet software vil returretten af dette frafalde. Windows er en undtagelse såfremt plomberingen ikke er brudt.

 

 

Returnering af Produkt

Ved reklamation, fortrydelse eller anden grund til at returnere et produkt, skal kunde straks kontakte SharkGaming ved at sende en mail til kontakt@sharkgaming.dk med følgende: Ordrenummer, fejlbeskrivelse/henvendelses grund. Herefter vil kunde modtage en mail med et vedhæftet returlabel og en guide til forsendelsen.

SharkGamings returadresse er som følger:

Shark Gaming Systems A/S
ATT: RMA xx (udskift xx med det RMA nummer du har fået)
Ellekær 7
2730 Herlev

Eller indleveres på ovenstående adresse indenfor vores åbningstider.

Skal en vare sendes retur er det vigtigt at indpakningen er forsvarlig. Hersker der tvivl om hvorvidt en indpakning er forsvarlig bedes kunde tage kontakt til vores support.

Pakkerne sendes retur på eget ansvar og Shark Gaming tager ikke ansvar for fragtskader eller bortgående pakker/breve.

Alle produkter, der modtages fra Shark Gaming indpakket i antistatisk materiale, skal returneres i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i bortfald af deres reklamation/returret.

Varer der modtages uden forsvarlig emballage, vil blive om-emballeret og der vil blive et opkrævet et beløb svarende til vores udgifter af nødvendig og forsvarlig emballage samt returforsendelse og du vil miste dine reklamation/returret skulle produktet have taget skade under fragten.

Pakker sendt som brevpost sendes på kundens eget ansvar! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller via Brevpakke (da disse KAN bortkomme og derfor ikke har nogen form for sikkerhed).



Særlige forhold ved køb som Erhvervsdrivende

Et køb hvor Firmanavn fremgår som betalingsadresse på faktura defineres som erhvervskøb. Handelsbetingelserne for erhvervsdrivende har følgende ændringer:

  • Der er ingen fortrydelsesret.
  • Der kan tilbydes kreditvurdering.
  • 1 års reklamationsret.



Ikke afhentede varer

Hvis du har valgt at få en vare afsendt får du en mail med track and trace så snart ordren forlader Shark Gamings bygning. Skulle det ske at varen bliver returneret til os grundet forkert oplyst adresse eller den ikke er afhentet på posthuset, vil du blive opkrævet at betale for en ny forsendelse. Ønskes varen ikke alligevel vil fragtomkostningen blive fratrukket din kreditering.

Har du valgt afhentning af din ordre i en af SharkGaming's butikker vil vi som udgangspunkt have din ordre liggende i en måned eller til kundes angivet afhentningsdato. Skulle det ske at ordren er færdiggjort og ønskes annulleret bedes kunde tage kontakt til SharkGaming's support. SharkGaming forbeholder sig retten til at annullere bestillingen skulle kunde ikke give nogen melding om afhentning.



Emails

Når du gennemfører en ordre, accepterer du, at vi sender dig optil flere e-mails i forbindelse med håndtering af din ordre. Under bestillingen får du mulighed for at vælge hvorvidt du ønsker at modtage e-mails med tilbud, nye produkter ol.

Vælges modtagelse af nyhedsbrev til. Bliver der MAX sendt 2 e-mails pr måned. Dette kan være tilbud, nyt om konkurrencer på SharkGaming.dk eller bare ny information omkring SharkGaming.dk. Din e-mail adresse videregives ikke til anden part.

Ved Reklamation/fortrydelse af dit køb, kommer der altid mere information om videre proces. Denne information foregår via e-mail.



Forsendelse

SharkGaming leverer med GLS i Danmark og PostNord i Sverige. Alle forsendelser kan spores hos PostNord og GLS. Leveringspriser er variable og ændres alt efter produkt. Dette beløb pålægges hver ordre.

De fleste leverancer sendes herfra som pakkepost, og du kan derfor med fordel få leveret direkte til din adresse eller evt. til din arbejdsplads. Enkelte leverancer sendes herfra som brevpost, gavekort, hvis ikke andet er angivet.

Leveringstid afhænger af, om den pågældende vare er på lager. Leveringstid på lagervarer efter afsendelse påregnes at være 1-2 dage for tilbehørs produkt, med mindre andet er angivet på siden. Stationære bliver bygget efter kundens ønske, og kan derfor pådrage sig ekstra leveringstid i forhold til overstående, her henviser vi til den angivet leveringsdato på varen.

Varerne leveres med GLS og PostNord, og den forventede leveringstid bygger på deres statistikker for levering. 

Efter en vare er blevet afsendt, sender vi en forsendelsesbekræftelse via e-mail til dig. Email’en bliver automatiske genereret og sendt fra os så snart ordren er behandlet og afsendt. Når du har modtaget denne bekræftelse, betyder det, at Post Danmark har afhentet varen hos os, og at den er på vej til dig, efter tidligere angivet anvisninger. Er varen mod forventning ikke kommet frem efter senest 4 hverdage, kan du kontakte SharkGaming kundeservice for at igangsætte en efterlysning af varen. Efter denne 4 dages periode anser SharkGaming og Post Danmark forsendelsen for vel ankommet.

SharkGaming er ikke erstatningspligtig, hvis der ved bestilling er angivet en forkert adresse, og dette medfører bortkomst af forsendelsen, det samme gælder for en reparationssag hvor kunde ikke har oplyst om adresse-ændring inden denne sendes retur.

Er en vare i restordre, vil du automatisk modtage opdateringer om leveringstid via e-mail, når vi får nye oplysninger fra producenten, så du har samme oplysninger som os.

SharkGaming har en anslået leveringstid på 3-7 hverdage fra købstidspunktet, dog kan der opstå situationer, kaldet Force Majeur hvor SharkGaming ikke kan holdes ansvarlig af forsinkelser. Scenarier som disse kunne eksempelvis være dog ikke begrænset til: krig, brand, oversvømmelser, snestorm, naturkatastrofer, tyveri, mangler og forsinkelser ved underleverandører.



Persondatasikkerhed og Cookies

SharkGaming.dk behandler altid dine fortrolige data sikkert. Alle indtastede oplysninger i forbindelse med køb benyttes kun til behandling af din ordre.

Denne hjemmeside anvender cookies i henhold til ovenstående formål. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser, for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, indholdet bliver ikke delt med nogen, og de kan ikke indeholde virus.

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Webshoppens indkøbskurv benytter en cookie til at huske, hvilke varer du har valgt. Cookien tømmes for indhold, når du har gennemført dit køb. Selve online betalingen benytter ikke cookies og ingen af dine betalingsoplysninger gemmes.

For at du kan indgå en online aftale med Shark Gaming, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos SharkGaming og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. (jf. bogføringsloven)

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til SharkGaming videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos SharkGaming.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SharkGaming via e-mail kontakt@sharkgaming.dk.



Uenighed og lovvalg

Alle kontrakter indgås på dansk eller engelsk. Tvister i omhandlende betingelser og tilhørende bestemmelser, samt tvister som angår der i omtalte og der af følgende retsforhold hører ind under de ordinære domstole.



Afbestilling

Ønsker kunde at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør dette ske ved at fremsende en e-mail med mærket ”Afbestilling” Her bør bestillingsnavn samt ordrenummer fremgå. Afbestillingen bør ske inden 14.00 hvis kunde skal være sikker på at produktet ikke bliver fremsendt samme dag. Kunde kan også ringe ind til vores support helt frem til 15.00 hvorefter ordren kan nå at blive stoppet.



Copyright

Alt indhold på disse netsider er SharkGaming eller underleverandører af nævntes ejendom og er beskyttet efter bl.a. ophavsret-, markedsførings- og varemærkelovgivningen. Dette indebærer at varemærker, firmanavn, produktnavn, information om produkter, herunder bl.a. omtale af produkter og vægt, billeder/grafik, design layout og andet indhold på disse netsider under ingen omstændigheder må downloades, kopieres eller benyttes på nogen anden måde uden at der er givet udtrykkeligt tilladelse til dette gennem en skriftlig forhåndssamtykke fra SharkGaming.