Vilde gaming og esports HAJLIGHTS

HajLights

Vi har samlet nogle af de vildeste gaming og esports highlights. Hvis der er nogle, du føler vi har glemt, så send dem endelig ind til os.

Leeroy Jenkins

Hvis du kender til World of Warcraft kender du også til Leeroy Jenkins. i 2005 lagde guilden ‘’Pals for Life’’ videoen ud på warcraftmovies.com, og den blev efterfølgende en internetsensation. En af kontroverserne ved videoen er, at mange troede, den var ægte, og da Ben Schutz, som er manden bag Leeroys stemme, ikke vil be- eller afkræfte, om det var en opsat video , begyndte internetdiskussionen for alvor at tag fat. Først I 2017 bekræftede Schultz og "kameramanden" Ben ‘’Anfrony’’ Vinson dog, at den var opsat og sagde ‘’Vi troede virkelig ikke, at nogen ville tro, den var ægte. Det var åbenlyst satire i vores øjne’’. Videoen er dog stadig legendarisk inden for WoW-miljøet og man kan hører tit folk råbe ‘’LEEROY JEEEENKINS’’ før de ninjapuller, eller ‘’at least i have chicken’’ når de fucker up.

Honorable mention: Leeroy Jenkins' udødelighed blev cementeret yderligere ved udgivelsen af Hearthstone i 2014, hvor han tjener som en "legendary minion".

Daigo vs Justin - Evo 2004 (Official Evo Moment #37)

Et af de første episke øjeblikke inden for esporten fandt sted under semifinalen i Evolution Championship Series 2004. Spillet er Street Fighter III: 3rd strike, og Daigo Umehara og Justin Wong er på det tidspunkt to af de allerbedste spillere. De er i sidste runde af første kamp, og her formår Daigo, der spiller Ken, at parere alle sin modstanderes angreb, imens han næsten er tør for liv, og får vendt slagets gang og slår Justin's Chun-Li ud. Tilskuerne går amok, og øjeblikket er for evigt udødeliggjort som Evo Moment #37. Det skal nævnes, at almindelige blocks ikke ville være tilstrækkeligt, da man tager en lille smule damage, og han har så lidt i liv. Derfor er han nødt til at time sine slag, så de rammer på de helt rigtige tidspunkter. Det bedste forsvar er et angreb!

SKT T1 Faker's Zed vs KT Ryu's Zed 

Faker's og Ryu’s Zed vs Zed er måske det vildeste 1v1 øjeblik i League of Legends' historie. Året er 2013, og de to hold er på den femte kamp i OGN HOT Champions Final series. Dengang var det tradition, at det femte game var blind pick, og både Ryu og Faker vælger Zed, hvilket normalt ikke er muligt i den slags turneringer. Faker har pushet lidt for langt og bliver fanget af Ryu. Han ryger helt ned på 20% liv, før han begynder at forsvare sig selv. I en serie af latterlige moves formår han at vende, hvad der lignede et sikkert nederlag, til et kill.
Og man kan bare se, hvor færdig Ryu er bagefter.

$6,000,000 Echo Slam Dunk Dota 2, TI5

Dette vilde klip kommer fra The Internationals 5 Grand Finals i 2015, hvor EG (Evil Geniuses) og CDEC (Chinese Dota Elite Community) er på deres fjerde kamp i en BO5, og det står 2-1 til EG. Efter CDEC får dræbt en af EG’s spillere, går de hen til Roshan for at dræbe ham. Men EG lader dem ikke gøre det uden en kamp. Med en kombination af bare to heroes laver de det vildeste play, der øjeblikkeligt dræber fire fra CDEC. EG tager Roshan og vinder kampen, der sikrer dem $6 mio. i præmiepenge. Dette legendariske klip er kendt som the 6 million dollar Echo Slam.

xPeke backdoor vs. SK Gaming 

Enrique "xPeke" Cedeño Martínez udødeliggøres i 2013 til Intel Extreme Masters Katowice, hvor han i gruppespillet sender SK-Gaming ud af turneringen ved at ‘’backdoor’’ deres Nexus med Kassadin. Under denne meget tætte kamp, hvor begge hold har skubbet frem og tilbage, formår Fnatic (xPeke’s daværende hold) at smadre SK’s nexus turrets men bliver nødt til at flygte. Jagten går i gang, men Kassadin er umulig at fange, og xPeke gemmer sig og venter. Når det meste af SK er langt væk, bruger han sin Teleport hen til SK’s Nexus og begynder at tage det ned. Dog er Kev1n fra SK i basen, og nu begynder en hæsblæsende duel om nexuset, hvor xPeke kiter Kev1ns Olaf og formår at afslutte spillet, inden resten af SK kommer tilbage. At "lave en xPeke" har siden da været synonymt med nexus backdoor.

NRG vs Dignitas - 0 sekunders mål

Året er 2018. I femte sæson af RLCS spiller NRG mod Dignitas i finalen, og de når til den sidste kamp i en  BO7. Det står 2-2, og der er 11 sekunder tilbage på uret. I et vildt play scorer Dignitas til 2-3. Publikum er oppe at køre, og det ser sort ud for NRG. Med kun 4 sekunder tilbage starter timeren igen, og tiden udløber - men i Rocket League slutter kampen først, når bolden rammer gulvet eller målet. I 12 sekunder jongleres bolden rundt i luften, og NRG formår at udligne til 3-3. Desværre vinder Dignitas i overtid, men man kan ikke ignorere den sindssyge præstation!

s1mple - falling no-scope

Oleksandr ‘’s1mple’’ Kostyliev hopper fra rampen på B og no-scoper først et kill i luften, hvorefter han no-scoper sidste mand fra Fnatic, da han beskytter B-side. Russeren s1mple er kendt for hans fantastiske AWP skills, og han blev i 2018 kåret til verdens bedste CS:GO spiller af HLTV. De sidste to år han har ligget på 2. pladsen - i hælene på Mathieu ‘’ZywOo’’ Herbaut.

dupreeh - Deagle Ace

Peter ‘’dupreeh’’ Rasmussen er så iskold i dette klip, at han ikke engang samler et våben op efter at have tværet hele modstanderholdet ud alene! Han er også kendt for at have nogle latterlige aces igennem sin tid i Astralis. Det kan godt være, at dupreeh ikke ligger højest på HLTV’s top-20-liste over CS:GO spillere, men han har været på den alle år undtagen 2016. 7/8 not bad.

s1mple AWP throw

I CS:GO opstår der en gang i mellem nogle fantastiske taktikere, som giver holdet en masse opmærksomhed såvel som en stor fordel. I starten af CS 1.6 introducerede Emil ‘’HeatoN’’ Christiensen en "Fake-flash", hvor han kastede en smoke og snød fjenden, der troede, at det var en flash. Han peaker efter han har kastet, og fjenden drejer instinktivt hovedet.

s1mple tog den så til det næste niveau i dette klip, hvor han kaster sin AWP over muren, oneshotter med pistolen og får afmonteret bomben.

dev1ce 1V3 USP clutch

Nicolai ‘’dev1ce’’ Reedtz er nok Danmarks bedst CS:GO aimer, og han har siden 2015 ligget i top-5 på HLTVs liste over verdens bedste CS:GO spillere. I dette klip formår han at skyde 4 fjender med sin USP og clutcher en 1v3 i en meget vigtig pistolrunde.