
”Årh hvad! Man kan skyde benet af ham!!!” var i et par korte uger i år 2000 sloganet for stort set alle nørdehjørner af skolegårde i Danmark. Spillet Soldier of Fortune var lige på trapperne, og al marketing, der skulle fungere som tilløb til det orgie af tvangs-separerede lemmer og pandelapper, der snart ramte hylderne, fokuserede på, hvor meget man kunne skyde ben og arme af modstanderne. Heldigvis gemte den blodige milepæl i spilhistorien også på en overraskende solid multiplayer-del og desværre en halvhjertet kampagne. Men hey, man kunne skyde benene af fjenderne og fik bonuspoint for at matche ens egne patroner og håndgranater med deres kranier. Hvordan kunne en hel årgang af prepubertære gamingnørder ikke elske den præmis? Jeg husker stadig reklameplakaterne, hvor de 26 forskellige ”gore-zones” på fjenderne og hoben af våben, man kunne skyde på dem med, var hovedattraktionerne. Selvfølgelig var det allerførste, som alle spillere skulle prøve, naturligvis om man kunne skyde fjenderne i testiklerne, og selvfølgelig kunne man det. Sejt!