DDR5 RAM - Hvad er nyt?

DDR5 er ikke bare hurtigere end den forrige generation. Har du styr på, hvad de nye RAM har at byde på? Eller hvordan RAM overhovedet fungerer? Læs med og bliv klogere her.

Hvad er RAM?

Før vi kigger nærmere på fordelene ved DDR5 RAM, er vi nødt til at fastslå, hvordan RAM overhovedet fungerer. RAM står for Random Access Memory og kaldes i daglig tale memory - eller på dansk hukommelse. Det hedder random, fordi RAM kan tilgå data fra et vilkårligt sted, hvor fx en harddisk eller en CD kan have længere ventetid afhængig af, hvor dataen fysisk er opbevaret.

Ligesom en harddisk eller en SSD, så lagrer RAM data, men dette kan kun tilgås af computerens processor (CPU). Dataen overføres meget, meget hurtigere, men mistes når strømtilførslen stopper. RAM har desuden heller ikke kapacitet til at lagre lige så store mængder data.

Data opbevares altså kun midlertidigt. Når du starter et program på din PC, heriblandt Windows, så sendes de mest essentielle data fra din harddisk til dine RAM, og CPU’en kan tilgå dem hurtigt, så den ikke skal hente dem løbende gennem den langsomme forbindelse til harddisk. Mange vigtige filer fra Windows bevares i dine RAM, så længe PC’en er tændt, og først når du gemmer et dokument i Word, skrives det ind på harddisken.

Teknisk set snakker vi i denne artikel om DDR5 SDRAM (Double Data Rate 5 Synchronous Dynamic Random Access Memory). Et RAM-modul (i daglig tale kaldet en blok) hedder et DIMM (Dual In-line Memory Module).

Hastighed

Når der skal købes nye RAM, kigger de fleste blot på frekvensen, målt i MHz, mens de mere garvede brugere også bider mærke i timingen, kaldet CL.

Frekvens

MHz betyder megahertz og betegner, hvor mange clock cycles et stykke hardware kan udføre på et sekund. Når der sendes et strømsignal igennem en RAM-blok, udfører den en clock cycle, hvor der bådes skrives og læses data på samme tid. Hvis en RAM-blok har 3200 MHz, kan den udføre 3,2 mia. cycles i sekundet.

Timing

CL betyder CAS latency. CAS står for Column Access Strobe. CL betegner, hvor lang tid der går, fra RAM får en instruktion, til den udstedes. Her vil man altså gerne have så lavt et tal, som muligt. RAM kan fx have en CL14 - det betyder helt konkret, hvor mange clock cycles det tager, før instruktionen udføres.

Den sande hastighed

For at finde den præcise RAM hastighed, kan man bruge en formel, der tager højde for både frekvens og timing. Den ser således ud:

CL*(1/(Hz/2)) = antal sekunder for at udføre en instruktion.

Bruger vi de førnævnte tal, 3200 MHz og CL14, vil udregningen altså se sådan ud:

14*(1/(3,200,000,000/2)) = 0,00000000875 sekunder = 8.75 nanosekunder

Båndbredde og kapacitet

Ligesom med din lagringsdisk, så betegner kapaciteten hvor meget data, der er plads til. Dette måles i gigabyte (GB) og er dejligt simpelt at forstå. Båndbredden afgør, hvor meget data, der kan sendes (skrives og læses) på samme tid.

En populær analogi er, at se en RAM-blok som en motorvej. Dataen er biler, og båndbredden betegner, hvor mange spor, motorvejen har. Disse biler kører med en vis hastighed (den vi lige har udregnet) ind i et stort parkeringshus, der har et bestemt antal parkeringspladser (kapacitet).

VRAM

Dette må ikke ikke forveksles med de RAM, vi snakker om her. VRAM (Video RAM) er særlige RAM dedikeret til grafikkort. I dag hedder de nyeste VRAM GDDR6X.

DDR5 RAM

Der er stadig adskillige ting, vi har undladt, når det kommer til, hvordan RAM fungerer, men du er nu allerede klogere end de fleste. Lad os se nærmere på de nye DDR5 RAM!

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at de kræver et kompatibelt bundkort. Det er kun bundkort fra Intel 600 serien, der er kompatible. På nuværende tidspunkt findes der kun tre kompatible bundkort-chipset: Z690, B660 og H610.

Her skal vi lige have noget på det rene: Du kan både få bundkort fra 600 serien, der understøtter DDR4 og DDR5 RAM. De to RAM-typer har forskellige sockets, så du vil ikke kunne sætte den ene type RAM i et bundkort, der er designet til det andet - de vil simpelthen ikke fysisk kunne sættes i.

Hvis du vil bruge DDR5 RAM, er du nødt til at have en CPU fra Intels 12. generation. De nye CPU’er har nemlig også en ny type socket (LGA 1700), som indtil nu også kun findes i de førnævnte motherboards. AMD CPU’er med LGA 1700 socket er undervejs.

Så lige for at understrege: Et bundkort med chipset fra 600 serien er altså kun kompatibelt med Intel 12th gen. CPU’er og kan så enten være kompatible med DDR4 eller med DDR5.

DDR5 specifikationer

DDR5 er ekstremt effektive i forhold til DDR4 på alle måder pånær én: CL. De nye RAM kan have helt op til CL40, så de er mere eller mindre omkring halvt så hurtige som DDR4 i denne forstand. På trods af dette er de stadig suverænt overlegne, og CL vil desuden helt sikkert optimeres med tiden.

Nogle DDR5-blokke kan overføre op til dobbelt så meget data i sekundet som DDR4.

Begge har en båndbredde på 64 bit, men på DDR5 er den delt op i 2 x 32. Men hvad kan det bruges til?

Det er faktisk intet mindre end revolutionerende. Ser du, en instruktion fra CPU’en kan højst fylde 64 bits, men den kan også fylde meget mindre. DDR5 RAM kan altså sende to kortere instruktioner på samme tid, i stedet for at at én kort instruktion skal optage hele båndbredden. Dette resulterer i mange tilfælde også i en yderligere fordobling af ydeevnen.

En DDR4-blok kan have en kapacitet på op til 32 GB. Det er enormt meget. Dette tal firdobles på DDR5, så en enkelt blok kan have op til 128 GB!

Hvor DDR4 har en spænding på 1.2 V, er dette tal 1.1 V for DDR5. Det er ikke en stor forskel, men det betyder da i det mindste, at der bruges mindre strøm og ikke mere. Det har ikke stor betydning for en stationær PC, men det er ganske relevant for bærbare PC’er og for servere.

Takket være PMIC (Power Management Integrated Circuit) sker selve distributionen af spændingen nu også på selve RAM-blokken, hvor det før skete på bundkortet. Dette optimerer strømreguleringen, og larm reduceres en smule.

Der er stadig mange faktorer, man kan gøre sig klogere på, når det kommer til RAM, såsom:

• Burst length, der også er fordoblet

• Banks, der også er fordoblet i både antal og grupper

• ECC (Error Correction Code)

• Kondensatorer + transistorer på selve RAM-modulet

• SAME-BANK refresh, der gør at CPU’en kan tilgå flere banks individuelt

• XMP 3.0

• PCIe 5.0